DR 1, d. 2. august 2008

07.00  Elmers verden.
Op og ned. Hvorfor dit og hvorfor dat? I Elmers verden må man gerne spørge, og det er altid sjovt at finde ud af svaret!

07.00  Morgenhår
07.15  Boblins16:9
07.25  Palle Gris på eventyr16:9
Den der ler sidst....

07.50  Tagkammerater 16:9
Rally spot.

08.00  Disney Sjov
Nye og gamle Disney-tegnefilm, idag med Aladdin, Kejserens Nye Skole og to klassikere med Anders And, Rip, Rap & Rup og Mickey Mouse.

09.00  SommerSummarum Super
En halv times super sommerferie-fjernsyn, med det bedste fra ugen der gik i SommerSummarum. Se de sjoveste klip fra Tangkrogen i Århus, hvor værterne Sine og Tim byder på masser af sommerferiestemning, kendte gæster, skattejagt og masser af spændende konkurrencer. www.dr.dk/sommer

09.35  Yu-Gi-Oh! UTXT
Mørkets ånd: Yugi - Bakura, 1:3. Tegnefilm.

10.00  Naruto
10.20  That's so Raven
10.45  Alexander flytter16:9
Alexander plejede at blive drillet i skolen og turde ikke gå der hen. Nu er han kommet over det, har mange venner og elsker at gå i skole. Men nu skal de flytte langt væk. Det betyder at han skal starte forfra i en ny skole og med helt nye venner - men vil det også betyde nye drillerier? Børne-dokumentar fra Finland.

11.00  Historier fra Danmark - Anders og Julius
Anders og Julius spiser fladfisk - og lærer at lave persillesovs. Tilrettelæggelse: Søren Ryge Petersen Sendt første gang 17.11.02

11.15  Generalinspektøren
Amerikansk film fra 1949 med Danny Kaye. (The Inspector General) Den handelsrejsende Georgi tages ved en misforståelse for at være en forklædt udsending fra regeringen. Og det er noget, der sætter en skræk i livet på alle egnens dybt korrupte embedsmænd. Georgi forstår at udnytte situationen, men så dukker den rigtige generalinspektør op. Georgi: Danny Kaye. Kovatch: Alan Hale. Yakov: Walter Slezak. Leza: Barbara Bates. Oberst Gastine: Walter Catlett. Manuskript: Philip Rapp og Harry Kurnitz efter Gogols skuespil. Instruktion: Henry Koster.

13.00  DR-Dokumentar - Æblehovedet og Kommandanten
De fleste søskende kender det: den ældste dominerer og bestemmer - den yngste er irriterende og må føje sig! For nogle holder det mønster sig hele livet! I Per Wennicks dokumentarfilm møder vi 93-årige Frida og lillesøsteren - 83-årige Dora. De er som nat og dag både med hensyn til udseende og holdninger - men alligevel er de tæt forbundne. Med humor, glimt i øjet, alvor og vemod fortæller de om deres lange liv, om forskellighederne, uoverensstemmelserne, om glæden ved at have hinanden - og angsten for at miste. Og det går ikke altid stille for sig! Lillesøster Dora er "Æblehovedet" og storesøster Frida er "Kommandanten". www.dr.dk/dokumentar Sendt første gang 23.12.02

14.00  Det lille hus på prærien (97)
Amerikansk familieserie. (Little House on the Prairie) Klassisk serie om familien Ingalls sorger og glæder i den lille by Walnut Grove. Serien bygger på Laura Ingalls Wilders romaner om sin barndom i nybyggertidens Amerika. Charles Ingalls: Michael Landon.. Caroline Ingalls: Karen Grassle. Mary: Melissa Sue Anderson. Laura: Melissa Gilbert. Carrie: Lindsey og Sidney Greenbush. Instruktion: Michael Landon/William Claxton.

14.45  Kær på tur (5:6)
Skuespilleren Søren Hauch-Fausbøll er med vild med Sønderjylland. Men han har endnu aldrig prøvet det store sønderjyske kaffebord. Han og Peter Kær bager pandekager på Dybbøl Mølle og taler om at være langt væk fra familien, mens de går rundt i Danmarkshistorien Gendarmerstien. Søren Hauch-Fausbøll har tidligere spillet teater i Haderslev. Denne sommer står han på scenen i Sønderborg-Revyen. Sendt første gang 31.7.

15.15  Hun så et mord: Dødbringende viden
Amerikansk krimi fra 2000. (Murder, She Wrote: A Story to Die For) Den tidligere KGB-officer Yuri Malenkovich er kommet til USA for at sælge sin nye bog. Men nogen er tilsyneladende bange for, hvad bogen vil afsløre, for en morgen findes Malenkovich skudt på sit hotelværelse. Tilfældigvis er amatørdetektiven Jessica Fletcher gæst på samme hotel. Og hun er ikke sen til at springe til, da det lokale politi beder om hjælp til at opklare mordet. Jessica Fletcher: Angela Lansbury. Warren Pierce: Richard Crenna. Patricia Williams: Kathryn Morris. Manuskript: J. Michael Straczynski. Instruktion: Anthony Shaw.

16.40  Sommerminder (3:4)16:9
Der er lagt op til saftige historier, når Gitte Løkkegård i fire programmer tager ud og får en række kendte danskere til at fortælle om deres sommerminder fra 60erne, 70erne og 80erne. I sin røde 2CV besøger hun i aften Jan Monrad og Katja K. Emnet er krop og stil. Hør om hvorfor det var så vigtigt at være nøgen på ø-lejre - og om Katja´s Jane Fonda-periode, Sendt første gang 30.7.

17.10  Før Søndagen16:9
11.søndag efter trinitatis - fra Hornslet Kirke.. Dagens tekst handler om en middag i det højere borgerskab, der afbrydes af en af den slags kvinder. Dagens salmer er "Et trofast hjerte, Herre min" og "Kærlighed er lysets kilde". Det Ny Kammerkor synger sammen med folk fra egnen under ledelse af Anders Gaden. Sendt første gang 26.8.06.

17.20  Held og Lotto
Tænk hvis du vandt.

17.30  Bella, Boris og Berta (1:3)16:9
Fjernsyn for dig. Kærlighed. Bella bliver forelsket i Boris. Det er besværligt at være for- elsket i een, som kun tænker på at blive god til at spille fodbold. Selv om veninden Berta gør alt, hvad hun kan for at hjælpe Bella med kæresteriet, så finder Bella ud af, at det er bedre at have to venner i stedet for een kæreste. Bella: Benedikte Mauritzen. Boris: Gustav Hintze Holm. Berta: Cecilie Eltebo Askebøl. Manuskript: Hanne Willumsen. Instruktion og producer: Anette Tony Hansen.

18.00  De store bjørne (1:5)16:9
Naturserie fra BBC fra 2006. (Big Bear Diary) Jeff Turner, Saba Douglas Hamilton og Jonathan Scott går på jagt efter de store bjørne i Nordamerika. I nationalparken Katmai i Alaska kommer Jonathan på sporet af Blondie, en stor brun bjørn med tre bittesmå unger, der pludselig trues af to unge bjørne. På skisportstedet Whistler Mountain i British Columbia er Jeff heldig, da han med det samme får øje på den sorte bjørn Katie med to små unger. Desværre bevæger de sig ind i et territorium, der beherskes af den store hunbjørn Jeannie. Et sammenstød mellem de to hunner kan være fatalt for Katies unger. Saba har svært ved at finde isbjørne i Hudson Bay, fordi isen i bugten smelter hurtigere og hurtigere, men til sidst finder hun både en ung han og en hun med to unger. Den smeltede is betyder, at det bliver svært for isbjørnene at fange føde, og de må gå en lang sultetid i møde.

18.30  TV AVISEN med Sport
19.00  De store katte (18)
Naturserie fra BBC. (Big Cat Diary) Løverne i sumpflokken klarer sig fint. Maden kommer gående helt af sig selv for at drikke. Det eneste problem er de mange enlige løver, der også strejfer omkring i sumpen, og så en flok elefanter der, når de har unger, bare ikke tolererer løver. Amber løber en gazelle op, som hun med besvær får slæbt i sikkerhed. Løveflokken på højderyggen er den eneste flok med små unger, men kun den lille han, Solo, har overlevet, og uden andre søskende at lege med, holder han sin mor i ånde.

19.30  Hold masken (7:8)16:9
Man siger at den korteste vej mellem to mennesker er et smil. I Hold masken konkurrerer nogle af Danmarks sjoveste mennesker om at gi' dig og 3 kendte dansker noget at grine af. På "Det ene hold": Søren Hauch Fausbøll, Martin Buch og Bodil Jørgensen. På "Det andet hold": Rasmus Bjerg, Jonas Schmidt og Uffe Holm. De kendte dommere: Paula Larrain, Marianne Jelved og Dan Rachlin. Vært: Jacob Riising. Sendt første gang 17.5.07

20.00  Robin Hood (19)16:9
Engelsk eventyrserie for hele familien fra 2007. (Robin Hood) Sheriffens Sorte Riddere samles på borgen i Nottingham for at sværge prins John troskab ved at underskrive en pagt. Robins bande forklæder sig som gøglere for at infiltrere selskabet, så Robin kan møde den eneste, der kan sætte en stopper for planerne - nemlig sheriffen af Winchester, der var allieret med den tidligere sherif af Nottingham. Men kan Robin stole på ham?

20.45  Never Say Never AgainSurround16:9
Amerikansk agentfilm fra 1983. (Never Say Never Again) Da to amerikanske atommissiler forsvinder, er Agent 007 allerede på sporet. En engelsk officer er blevet myrdet, og hans søster Domino er på Bahama hos den rige og gale pengemand Largo, som er Spectre-chefen Blofelds højre hånd. I kapløb med tiden følger Bond sporet til Largos lystyacht ved Rivieraen, hvor han må redde både verden og Domino. James Bond: Sean Connery. Largo: Klaus Maria Brandauer. Domino: Kim Basinger. Manuskript: Lorenzo Semple Jr. Instruktion: Irvin Kershner.

22.55  PostDanmark Rundt 2008
4. og 5. etape. Ringe - Odense, 115 km og enkeltstart i Kerteminde, 14,5 km. Lørdagen byder på hele to etaper af Post Danmark Rundt 2008. Om formiddagen en kort, men intens rundtur på Fyn. Om aftenen går det løs med løbets ofte afgørende enkeltstart, denne gang i Kerteminde.

23.20  Speedway: Tjekkiets Grand Prix
Efter årets hold VM-uge fortsætter grand prix serien om det individuelle verdensmesterskab. Løbet køres på Marketa Stadion på en 353 meter lang bane, hvor der altid køres spektakulært race med masser af overhalinger. Et stadion som kun er bygget til speedway.Både Nicki Pedersen og Hans Andersen har gode minder fra i Prag, hvor de begge har triumferet. Kommentatorer: Ib Søby og Jacob Olsen. Sendes også den 3.8.

00.50  Conviction (13:13)16:9
Amerikansk advokatserie fra 2006. (Conviction) Dørmanden Frank Jeffers og hans fætter Calvin Wade er anklaget for det brutale mord på den studerende Audrey Knowles. Nu har sagen taget en dramatisk drejning. Den psykopatiske Jeffers og den desperate Wade har taget en hel retssal som gidsler. Deriblandt vicestatsadvokaterne Potter, Rossi, Peluso og Finn og pigens far, kongresmedlemmet Knowles.

01.30  Godnat

ANNONCE PÅ DKBY.NET

ANNONCE PÅ DKBY.NET

ANNONCE PÅ DKBY.NET

ANNONCE PÅ DKBY.NET

Google
Web Site